Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
PUC Aabenraa
Mobil menu

Åben Skole

Åben skole

I den åbne skole skal eleverne møde virkeligheden uden for skolen: Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal ind i skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening, der bidrager til, at de bliver så dygtige, de kan og trives.

Den åbne skole tager afsæt i det lærerige samarbejde mellem eksterne aktører, som brænder for deres fag eller interesse, og skolerne. Det er der et stort læringspotentiale i. Den åbne skole skal fremme elevernes kendskab til det omgivende samfund og give mulighed for at inddrage mennesker med andre fagligheder og kompetencer i elevernes læring. Den åbne skole knytter sig til skoledagen som helhed. Det vil sige, at åben skole samarbejde kan indgå i både den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning.

I forbindelse med bekendtgørelsen for folkeskolen fra 2014 opstod den åbne skole. Det er et krav, at skolerne etablerer samarbejde med eksterne aktører for at fremme en varieret skoledag og elevernes kendskab til det omkringliggende samfund.

Se film om den åbne skole:

 

 

Åben skole i Aabenraa Kommune

Aktørerne stiller dygtige instruktører eller formidlere til rådighed, som er eksperter i det tilbud, de repræsenterer. En forudsætning for at gøre brug af tilbuddene er, at en lærer eller pædagog fra skolen er til stede i undervisningsforløbene, indgår aktivt i samarbejdet og varetager den pædagogiske opgave. Den eksterne aktør er således ikke en erstatning for en lærer eller pædagog, men et supplement som giver mulighed for at lære idrætsgrenen endnu bedre at kende.

Du har som underviser ansvaret for, at indholdet støtter op om de faglige mål, I arbejder med. 

De enkelte aktører har indgået en partnerskabsaftale med Aabenraa Kommune, hvor de blandt andet bekræfter, at de lever op til reglerne for tavshedspligt og børneattester i kontakten med børn. 

https://www.skoletjenesten.dk/aabenraakommune