Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ekspertgruppens anbefalinger

Ekspertgruppens anbefalinger

Ekspertgruppen anbefaler at undervisere begynder med at bruge digitale hjælpemidler som ChatGPT i deres undervisning. 

Den digitale udvikling er kommet for at blive. Det stiller krav til, hvordan vi strikker prøverne sammen, så vi sikrer, at eleverne får en retvisende bedømmelse. Det er en vigtig dannelsesopgave at lære børn og unge at forholde sig til og bruge teknologi kritisk, og det stiller krav til, hvordan vi i undervisningen klæder eleverne på til det, lyder det fra Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse, som fortsætter:

Vi skal samtidig kunne stole på eksamenerne. Det er afgørende for mig, at vi udvikler prøverne, så vi også kan teste, uden der bruges digitale hjælpemidler. Det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvilken viden og færdigheder eleverne selvstændigt har tilegnet sig. Det synes jeg, ekspertgruppen kommer med nogle interessante bud på(https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspertgruppe-klar-med-nye-anbefalinger-chatgpt-i-skoler-nye-proever-skal-stoppe)

Anbefalingerne kommer til at indgå i børne- og undervisningsministeriets videre arbejde, som nu skal udvikle prøveformerne. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet igangsætter i første omgang en række forsøg med de prøveformer, som ekspertgruppen har anbefalet.

 

Anbefaling 1: Prøverne skal gå på to ben – og kunne udprøve både med og uden digitale hjælpemidler

  • Antallet af prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for snyd, bør begrænses, så fokus bliver på læring.
  • Det samlede prøvebillede bør understøtte både udvikling af elevers viden og færdigheder samt udvikling af kompetencer til at anvende og tage stilling til digitale værktøjer selvstændigt.
  • Der bør tages udgangspunkt i rapportens syv generiske prøveformer, der kan fungere som en rettesnor i forbindelse med eventuelle ændringer af de eksisterende prøveformer.

Anbefaling 2: Løbende udvikling af prøver

  • Der bør kunne ske ændringer i prøveformer med kortere aftræk end tidligere, så prøverne løbende kan tilpasses omverdenen og ny teknologi.
  • Børne- og Undervisningsministeriet opfordres til at inddrage relevante aktører til løbende drøftelser af prøveformer, samt hvilken af de syv generiske prøveformer, der kan anvendes fra fag til fag.

Anbefaling 3: Brug af digital teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsatsområde

  • Ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.
  • Kommunikationen og vejledningsindsatsen om digitale hjælpemidler ved prøverne bør prioriteres lokalt på institutionerne.

Anbefaling 4: Undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer

  • Ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet