Implementering af IT og digitalisering i undervisningen
PLF IT og Læring har udarbejdet 3 forskellige modeller som understøtter implementeringsprocessen af IT i undervisningen. Modellerne kan tilgås via linket: https://aabenraa.sharepoint.com/:b:/s/PUCAabenraa/EdQqZeXpna5JgI-sR-ClEZYBg99nJKB5UFNKJpYzr85nfQ?e=gsOHTB
Den digitale tråd gennem læremidler
Anvendelsen af IT og digitalisering i alle fag kan implementeres gennem digitale læremidler og teknologi. Hertil anbefales brugen af ovenstående modeller. For at sikkerstille progressionen i implementeringsprocessen inden for et skoleår, flere år (fase / afdeling) og et helt skoleforløb, er det en god ide at oprette en arbejdsproces i henhold til IT-tråden. En mulig proces kunne se ud som følgende:
Arbejdsproces: IT-tråden
Trin 1: Overvej, hvilke digitale læremidler og teknologi der bruges eller kunne bruges på de enkelte klassetrin
Trin 1 drøftes på klasse- og årgangsniveau
=> konkrete programmer, læremidler, teknologi eller IT-færdigheder
Trin 2: Hvordan skal overgangen fra klasse til klases / fase til fase sikkerstilles?
Trin 2 drøftes på faseniveau (fasemøder) og skoleniveau (fagudvalgsmøder)
=> hvem integrerer hvad i undervisningen? Hvilke IT-færdigheder kan man forvente, at eleven har tilegnet sig?
Trin 3: Tredje trin i processen omhandler progressionen fra klasse til klasse og fagene imellem
På tredje trin drøftes læringsmål og minimumsniveau i forhold til elevens IT-færdigheder
=> hvilke fag implementerer hvad (i forhold til trin 1) med hvilke læringsmål? Hvilke IT-færdigheder skal eleven som minimum have tilegnet sig?
Trin 4: Udarbejdelse af en digital tråd
På det sidste trin drøftes, hvilke IT-kompetencer der skal være knyttet til hvilken årgang / fase (ikke fag, idet det er op til lærerens metodefrihed)
=> Den endelige røde tråd fremlægges på et PR-møde og kan med fordel visualiseres som plakat på personalerummet
Den vandrette streg symboliserer konkrete programmer, læremidler, teknologi eller IT-færdigheder (trin 1) samt det niveau der anses for at være acceptabelt, for at eleven har opnået tilstrækkeligt viden. Accept-punktet er samtidig udgangspunkt for de næste konkrete programmer, læremidler, teknologi eller IT-færdigheder (trin 1). Hvert forløb inden for et konkret program, læremiddel, teknologi eller IT-færdighed skal gerne indeholde en taksonomisk progression (kendskab, forståelse, anvendelse, analyse, syntese og vurdering).